”Hende der Tina, hvad kan hun egentlig?”. Det er der sikkert nogle der spørger sig selv om. Lad mig være helt ærlig; jeg kan ikke alt og jeg kan ikke gå på vandet!
Til gengæld er jeg god til at bruge min øjne, og mine ører. Både som 1. viceborgmester gennem fire år, og i mit daglige arbejde som lærer. Jeg både ser og hører de udfordringer, som kommunen står med. En folkeskole der er stærkt udfordret, en boligpolitik hvor det er ret tilfældigt, hvor der bliver bygget og en kommune der begynder at virke ret slidt. Både den fysiske del, f.eks. bygninger, men vores politik omkring børn/unge er også ”slidt.”
Jeg vil, hvis jeg får jeres tillid, være borgmester på fuld tid. Jobbet og udfordringerne er for store til andet end fuld fokus fra borgmesteren. Borgmesterkontoret skal ikke kun være på rådhuset i Kalundborg. Jeg vil rykke det rundt i kommunen, så jeg kan få indblik i alle hjørner af vores smukke kommune. Det er vigtigt for alle, at vi har en borgmester, der lytter og ønsker dialog med høj som lav. Det får vi den bedste kommune ud af, til gavn for os alle.
Lad os kalde en spade for en spade; det kæmpe fravalg mange forældre har taget i forhold til folkeskolen er et problem. Ikke fordi jeg vil bekæmpe fri- eller privatskoler, men fordi folkeskolen igen skal være en hjørnesten i Kalundborg kommune.
Vores bygninger og veje er slidte – hvis du er i tvivl, så kør en tur gennem kommunen. Ligesom vi ikke skal have nedslidte legestativer, skal vi heller ikke have en politik der er brugt og nedslidt.
DET MENER JEG OM
ÆLDRE
Tryghed, nærvær og fællesskab i seniorlivet ”Og hvem er du?”. Det spørgsmål stiller mange ældre, når der for gud ved hvilken gang, kommer en ny hjemmehjælper på besøg. Det er utilfredsstillende for både de ældre og for personalet. Alle er bedst tjent med, at de kender hinanden. Både fagligt og personligt. Trygheden i ældreplejen skal skabes gennem opbygningen af små teams, hvor borgerne møder kendte ansigter hver dag. Det skal skabe nærhed, stabilitet og tryghed. Ældreplejen skal tilpasses den enkeltes individuelle behov, for ellers går vi for meget på kompromis med kvaliteten.
SOCIALOMRÅDET
Forebyggelse og fokus på psykisk sårbare i Kalundborg Dårlig økonomi er invaliderende for dem der får ondt i pengepungen. Er man samtidig socialt udsat, kan det gøre ekstra ondt. Vi skal have flere rådgivningstilbud omkring økonomi og gældsrådgivning. Både for at kunne hjælpe de personer der har det svært, men også for at hjælpe kommunen som sådan. De af os der køber ”Hus Forbi”, hos en af sælgerne, kan finde masser af artikler om folk, der har klaret sig godt i samfundet, men er blevet ramt af dårlig økonomi, måske endda en konkurs. Nogle af dem er røget hele vejen gennem systemet og er endt på gaden, uden håb eller fremtid. Det kan vi ikke, hverken som samfund eller kommune, være bekendt. Derfor er forebyggelse bedre end helbredelse. Forebyggende tiltag er vejen til sunde og stærke fællesskaber. Vi skal sætte ind med opsporende og målrettede, tidlige indsatser, der hjælper familier og børn, inden problemerne vokser. Det handler om rådgivning, sociale initiativer og støtte til børn og familier med særlige behov, så alle kan føle sig trygge og have gode muligheder for at udvikle sig. Der er heldigvis kommet større fokus på psykiske lidelser eller sårbarhed. For ensomhed og psykiske udfordringer er stigende – også i Kalundborg kommune, og det skal vi tage seriøst. Vi skal sikre at der er sociale netværk og fællesskaber for borgere i alle aldre og til dem, der oplever ensomhed eller psykisk sårbarhed. Vi skal styrke samarbejde med lokale aktører omkring mental sundhed og gøre det nemt for alle at få den hjælp, de har brug for. Det gør vi bl.a. ved at øge kendskabet til de frivillige aktører der er på området. Jeg vil arbejde for, at det ikke skal være en kamp at få hjælp, hvis fx ens barn har udfordringer. Kommune og borgere skal ikke kæmpe med hinanden, men være i dialog om mulighederne, så man som forældre ikke skal kende alle love og paragraffer, for at få den hjælp man har ret til.
KLIMA OG MILJØ
Grøn omstilling på Kalundborgsk Den grønne omstilling er kommet for at blive, men det giver en særlig forpligtelse til at diskutere hvordan, hvornår og hvorhenne. Vi er nødt til at se på vedvarende energianlæg rundt i vores kommune, og vi skal stille krav til de der ønsker at opføre anlæg. Den grønne omstilling skal komme borgerne til gavn. I skal inddrages, høres, involveres og have muligheder for at præge udviklingen lokalt. Vi skal lade os inspirere af andre kommuner, hvor det er lykkedes at skabe lokal involvering og glæde over nye anlæg f.eks. ved at få billig varme eller strøm, og at der skabes nye naturområder til gængelige for borgere. Kalundborg er særligt udsat for klimaforandringer, med stigende vandstand og risiko for oversvømmelser. Socialdemokratiet vil prioritere kystsikring, bedre dræning og langsigtede løsninger for vandløb og vådområder, så vores lokalsamfund er godt beskyttet mod fremtidens klimabelastninger. Det må være en bunden opgave for en ny kommunalbestyrelse, at sikre vores udsatte kyster. Det vil jeg gerne stille mig i spidsen for. Grøn turisme er blevet en økonomisk magtfaktor, der kaster penge og arbejdspladser af sig, der hvor det udvikles. Derfor skal vi have forbedret og udbygget vandre- og cykelstier, og løftet kvaliteten af oplevelser undervejs. I dag besøger mange vandrere og cyklister Røsnæs, men vi har masser af andre steder, hvor et grønt løft medfører øget interesse og flere indtægter i lokalområderne. Vi har fantastiske naturområder, der er et meget stort potentiale i at få store sammenhængende naturområder, der er til gængelige for os alle. Det vil jeg arbejde for, at vi får meget mere af. Samtidig skal nye by- og boligområder fra start, være præget af en grøn tankegang. Både i forhold til byggematerialer, energiforbrug og reel bæredygtighed.
FOLKESKOLEN
Faglærere, modernisering og fællesskab for alle elever Vores folkeskoler, et fast fundament under vores samfund, er pressede. Både på økonomien og af forældres fravalg. I dag går mere end 1/3 af alle elever på andre skoler end folkeskoler. Som lærer gennem mange år, mener jeg at folkeskolen er bedre end sit rygte, og jeg ser hver dag succeshistorier. Men jeg må også nøgternt konstatere, at andre ikke ser det sådan. Vi kan ikke, uanset politisk farve, stiltiende se på det stigende fravalg af folkeskolen. At folkeskolen nationalt set er en politisk kampplads, betyder ikke, at det skal være sådan i Kalundborg kommune. Vores folkeskoler skal være folkets skole, for de børn vi har. Det er vigtigt for mig, at alle børn får den bedst mulige uddannelse og at lærerne får de bedste muligheder for at sikre gode rammer. Det er desværre ikke altid tilfældet i kommunen. For mange elever i Kalundborg kommune har skolevægring. For mange elever består ikke dansk og matematik. På trods af at lærerne gør deres yderste, så er rammen om at alle lykkes med folkeskolen, ikke på plads. Vi har mange små skoler, hvor det kan være svært at have faglært personale nok til alle fag. Politisk skal vi drøfte hvordan vi får sikret og styrket den faglige kvalitet i skolen, så vi kan nå alle vores elever. Jeg vil arbejde for, at vi kan have to-lærere, der fagligt kan understøtte eleverne i alle klasser. Det vil give et løft både fagligt og trivselsmæssigt. Den investering er vigtig for vores fælles fremtid. Jeg vil arbejde for, at alle kommer på lejrskole, mindst en eller to gange i deres skoletid. Jeg vil arbejde for, at der er plads til de børn vi har, og samtidig mulighed for at skabe fællesskaber. Elever der har brug for hjælp og støtte fx ADHD, ordblindhed, eller talblindhed kan have det svært i livet, skal have den hjælp de har brug for. En del af den hjælp er også at hjælpe med til, at fællesskabet fungerer for alle.
ERHVERVSLIVET
Modefænomen eller fremtidens levevej? Den grønne omstilling er ikke et modefænomen, men noget der er kommet for at blive. Det er ikke bare sund fornuft, men også god økonomi. Det sikrer både jobs og skatteindtægter, og vi har brug for begge dele. Vi har oven i købet en god infrastruktur, i form af en havn, der skal bruges i det nye grønne fremstød. Vi skal naturligvis have både erhvervsorganisationer og fagforeninger med, når en ny grøn profil skal fastlægges. Vi er allerede langt i symbiosen, men vi skal videre. NOVO er fantastisk for Kalundborg – ingen tvivl om det. Men små og mellemstore virksomheder må ikke glemmes, og de skal vokse sammen med de store. Sammen med erhvervsorganisationer og fagforeninger, skal vi have styrket synligheden og mulighederne for disse virksomheder. Både for at sikre en erhvervsmæssig diversitet, men også for at sikre at mindre virksomheder også fremadrettet kan tiltrække lærlinge. For skal vi have kvalificeret faglærte i fremtiden, så kræver det en uddannelsesindsats af virksomhederne. Det er nødvendigt med et stærkt fokus på lærlinge, og deres muligheder. Kommunen skal indgå i partnerskaber med arbejdsmarkedets parter. Men hvis vi skal have de unge til at blive i Kalundborg, efter en endt håndværksuddannelse, skal vi også have attraktive arbejdspladser, der kan konkurrere med f.eks. arbejdspladser i hovedstadsområdet. Her skal vi tænker bredere end blot erhvervspolitikken og have f.eks. gode idræts- og kulturfaciliteter til de unge nyuddannede. Midt i alt det her, skal vi heller ikke glemme fritidsjobs i kommunen. Masser af foreninger og organisationer har brug for en hjælpende hånd, men for mange af dem kniber det med synligheden. De skal knyttes sammen, så de fremstår stærkere og bliver mere attraktive. Det kan vi fx gøre ved at udvikle vores sociale symbiose meget mere. Vi skal huske at arbejde mere moderne, når problemer skal løses. Et eksempel er byggesagsansøgningerne. Det er vi ikke særligt gode til. Men andre kommuner har løst dele af udfordringerne med at bruge robotter. De er lykkedes med at nedbringe sagsbehandlingstiderne betragteligt. Det er for mig at se en bunden opgave, at vi får hurtigere sagsbehandling.
BØRN OG UNGE
Fokus på børns trivsel udvidede tilbud til unge, styrkede fællesskaber Vi ved det alle sammen godt, forebyggelse er bedre end helbredelse. Derfor SKAL vi blive bedre til at hjælpe f.eks. udsatte familier. Ikke med pisk og trusler, men med dialog – uden at tage fokus væk fra barnets behov. Det betyder, at vi skal have kigget kommunens administration igennem, for at se om vores administration er ”indrettet”, så vi kan gøre størst mulig gavn – og give den bedst mulige hjælp. Personalet på vores institutioner skal løbende uddannes, for det giver både forældre og personale en tryghed i at kommunen giver de bedste mulige rammer for børnene. Den travlhed som mange forældre til små børn måske oplever i hverdagen, skal i hvert fald ikke gives videre til børnene. Derfor skal vi dyrke et trygt og sikkert miljø, for alle de mindste. Det sker bl.a. ved gode rammer for personalet. Det betyder også, at vi SKAL have kigget de fysiske rammer igennem, på vores institutioner. Lappeløsninger er netop kun lappeløsninger, men det virker som om en stribe lappeløsninger, næsten er blevet permanente. Det er ikke acceptabelt, hverken for børn eller personale. Vi skal ikke vente i årevis på at få nyt sand i sandkassen eller sat en ny gynge op, når den gamle er gået i stykker. Vores klubtilbud fungerer godt og er populært, men vi skal have udvidet det til, at der er åbent alle dage. Vi skal prioritere vores SFO, den vi kalder SFO1. Men vi skal også have SFO2 på alle skoler. Børns fritid er vigtig og den skal de ikke bare tilbringe hjemme bag en skræm. Derfor skal vi også styrke vores klubtilbud, så der er klubtilbud flere steder og så de er åbne alle hverdage. Det fællesskab der kan skabes i vores forskellige fritidstilbud er uvurderlige og en stor bekæmpelse af ensomhed. Børn/unges store forbrug af skærmtid, er et problem, for det øger ensomheden. Derfor lægger vi op til et nyt og forstærket samarbejde, mellem skoler/SFO, mv., og kommunens idræts- og fritidsorganisationer. Målet er enkelt; Alle børn skal dyrke en eller anden form for idræt, fritidsaktivitet, o.l. Alle ideer er velkomne – lad os nu få taget hul på det, der er blevet et kæmpeproblem – børns eskalerende skærmtid! Bare for god ordens skyld; selvfølgelig skal børn også fremover kunne spille PC og dyrke det fællesskab – men vi skal altså have styrket alternativerne.
BORGERINDDRAGELSE
Stærke lokalsamfund i Kalundborg, Kreativitet, digital dialog og borgerinddragelse i centrum. Borgerinddragelse sker gennem frivillighed og gennemslagskraft. Hvis et byområde uden for Kalundborg by står med f.eks. en gammel og nedlagt skolebygning, så lad os (efter reglerne naturligvis), overdrage/sælge/udleje, den til lokale kræfter. Det kan være en skønsom blanding af idrætsforeninger, lokalråd, økologiske madfællesskaber, kun fantasien sætter grænsen. Det er blot et eksempel på, hvad lokale kræfter kan gøre – og hvad vi som kommune kan hjælpe dem med. Vi skal IKKE som kommune, smide 117 ideer i hovedet på lokale kræfter, men derimod finde de store ører frem, og LYTTE til hvad der bliver sagt – og hvad der kommer af ideer udefra! Netop borgerdrevne projekter og frivilligt engagement er med til at styrke vores fællesskab, og gøre Kalundborg til en endnu bedre kommune, for alle borgere. Kalundborg står foran store forandringer med reformer, der åbner for nye måder at inddrage borgerne på. Jeg og Socialdemokratiet vil i samarbejde med borgerne, medarbejdere, erhvervsliv, foreninger og lokale institutioner arbejde for, at lokal inddragelse bliver en naturlig del af den udvikling. Det gælder blandt andet nye digitale løsninger – men det allervigtigste er det jeg skrev om i indledningen, gamle dyder - forklaringen kommer her; vi skal naturligvis udnytte digitaliseringen, men vi skal fastholde at det allerbedste møde er det personlige. Derfor vil jeg lægge op til, at tage rundt i alle de større landsbysamfund, og møde jer alle sammen. Det gælder naturligvis også by-møder i og omkring Kalundborg og i Centerbyerne. Jeg tror på, at stærke lokalsamfund skabes gennem aktiv borgerinddragelse. Får borgerne mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne, så bliver løsningerne bedre, og fællesskabet stærkere. Alle skal have mulighed for blive hørt, jeres - borgernes - idéer og erfaringer er med til at forme vores fælles udvikling i Kalundborg kommune. Men f.eks. borgermøder udelukker jo ikke, at vi skal vælge smarte løsninger. De digitale løsninger, skal være med til at løfte gode ideer, der ligeledes fremmer borgerinddragelsen. Samtidig skal vi benytte teknologien til at udbrede alle de gode ideer og initiativer, der findes overalt i kommunen.
BOLIGPOLITIK
Boligområderne skal udvikles! Vi skal samarbejde med bl.a. boligselskaberne over hele kommunen, og sikre at vi bygger bedre og smartere. Vi skal udnytte de muligheder der er, når f.eks. et nyt boligområde skal udbygges. Det gavner alle socialt, at vi får en blanding af f.eks. børnefamilier, studerende og ældre. Man kunne f.eks. forestille sig, at en mindre del af et sådant fælles nyt boligområde, var udlagt til fællesareal. Det kunne betyde større samhørighed omkring f.eks. et fælleshus, dyrkning af fødevarer, og måske også plads til idrætsaktiviteter, i samarbejde med forskellige idrætsklubber. Alt dette gavner både fællesskabet, og et sundt og aktivt liv for alle beboere Det kræver at vi som kommune tænker anderledes, i forhold til fremtidens boliger. Vi skal ikke bare sige ”ja tak”, hver gang der kommer en forespørgsel om at bygge nyt. Vi skal lave en plan for hvor, hvordan og hvad der skal bygges, så det kommer både by og land til gode – og kan sætte gang i en vækst, der hvor der bygges. Vi skal også have kigget på de eksisterende boligområder, i hele kommunen. Hvor giver det mening f.eks. at ændre noget til seniorboliger eller studieboliger? Til alt det har vi brug for en konstruktiv dialog med både ejere, lejere, boligselskaber og de studerendes organisationer.
KULTUR
Man kan ikke diskutere om vi skal satse på kultur, for det skal vi. Men vi skal også erkende, at vi nok aldrig kommer i nærheden af hovedstadens kulturtilbud. Men vi kommer altså ingen vegne, hvis vi ikke får udviklet en kulturstrategi. Arbejdet omkring dette, skal speedes op. Kultur er også – men ikke udelukkende – en kommunal opgave. Vi skal altså ikke være så bange for, at finde private og eksterne midler, til at fremme Kalundborg kommune som en spændende kulturby. Vi skal derfor, i samarbejde med både frivillige, kultursteder og erhvervslivet, blive meget skarpere på, hvad kulturen skal betyde for hele kommunen. Dette til gavn for både kulturen og brugerne.Seneste blogindlæg
I Kalundborg Kommune ser vi en bekymrende udvikling: Flere børn vokser op i udsatte positioner, og særligt børn med ADHD og autisme oplever, at de nære relationer og den tryghed, de har brug for, er under pres. Det her handler ikke kun om diagnoser – det handler om, hvordan vi som kommune sikrer, at alle børn får den støtte, de har krav på.
Lørdag den 25. oktober markerede den officielle start på valgkampen i Kalundborg Kommune, hvor kandidater og frivillige fra Socialdemokratiet trodsede regn, blæst og kolde efterårsvinde for at hænge valgplakater op over hele kommunen – fra Reersø og Gørlev til Sejerø, Kalundborg by og helt ud i landdistrikterne.
En modanalyse til Nordvestnyts valganalyse bragt d. 15. oktober 2025. i Nordvestnyt d. 15. oktober 2025, kalder journalist Thomas Rye i sin analyse kommunalvalget i Kalundborg i 2025 for et valg uden drama.
Vil du være med
Vi kan altid bruge flere frivillige. Hver med til at skabe fælleskab igennem den socialdemokratiet politik i Kalundborg kommune. Vi har mange aktiviteter hen over året og vi kunne godt tænke os at lave mange flere.