I den forgangene uge har man i avisen kunne læse, at Ældre Sagen efterlyser SMS-systemet til skraldeafhentning. Vi forstår godt deres bekymring. Ikke alle borgere føler sig trygge ved digitale løsninger som apps, og det skal vi tage alvorligt.

Vi i Socialdemokratiet mener, at Kalundborg Kommune skal være for alle. Det betyder, at vi skal tænke i løsninger, der også inkluderer de borgere, som har svært ved de digitale platforme.

Derfor vil vi arbejde for en mere fleksibel tilgang, hvor digitale løsninger ikke står alene, men suppleres med alternativer som fx SMS eller andre brugervenlige metoder. På den måde sikrer vi, at ingen bliver efterladt på perronen i vores fælles kommune.

Med venlig Hilsen 

Tina Beck-Nilsson 
Borgmesterkandidat 

Socialdemokratiet