<h1>BOLIGPOLITIK</h1>

BOLIGPOLITIK

Kortere sagsbehandlingstid for byggetilladelser

Flere almene boliger og bofællesskaber til pensionister/ seniorer – så de ældre kan bo tættere på deres familie

Nye boligområder udvikles/bebyg- ges, så der er en blanding af parcelhuse, ungdoms- og ældreboliger

Boligområderne skal udvikles!

Vi skal samarbejde med bl.a. boligselskaberne over hele kommunen, og sikre at vi bygger bedre og smartere. Vi skal udnytte de muligheder der er, når f.eks. et nyt boligområde skal udbygges.

Det gavner alle socialt, at vi får en blanding af f.eks. børnefamilier, studerende og ældre. Man kunne f.eks. forestille sig, at en mindre del af et sådant fælles nyt boligområde, var udlagt til fællesareal. Det kunne betyde større samhørighed omkring f.eks. et fælleshus, dyrkning af fødevarer, og måske også plads til idrætsaktiviteter, i samarbejde med forskellige idrætsklubber.

Alt dette gavner både fællesskabet, og et sundt og aktivt liv for alle beboere

Det kræver at vi som kommune tænker anderledes, i forhold til fremtidens boliger. Vi skal ikke bare sige ”ja tak”, hver gang der kommer en forespørgsel om at bygge nyt. Vi skal lave en plan for hvor, hvordan og hvad der skal bygges, så det kommer både by og land til gode – og kan sætte gang i en vækst, der hvor der bygges.

Vi skal også have kigget på de eksisterende boligområder, i hele kommunen. Hvor giver det mening f.eks. at ændre noget til seniorboliger eller studieboliger? Til alt det har vi brug for en konstruktiv dialog med både ejere, lejere, boligselskaber og de studerendes organisationer.