Hurtigere støtte til børn med behov
Klubtilbuddene skal have åbent hver dag, fra mandag til fredag
Hurtigere støtte til børn med behov
Fokus på børns trivsel udvidede tilbud til unge, styrkede fællesskaber
Vi ved det alle sammen godt, forebyggelse er bedre end helbredelse. Derfor SKAL vi blive bedre til at hjælpe f.eks. udsatte familier. Ikke med pisk og trusler, men med dialog – uden at tage fokus væk fra barnets behov. Det betyder, at vi skal have kigget kommunens administration igennem, for at se om vores administration er ”indrettet”, så vi kan gøre størst mulig gavn – og give den bedst mulige hjælp.
Personalet på vores institutioner skal løbende uddannes, for det giver både forældre og personale en tryghed i at kommunen giver de bedste mulige rammer for børnene. Den travlhed som mange forældre til små børn måske oplever i hverdagen, skal i hvert fald ikke gives videre til børnene. Derfor skal vi dyrke et trygt og sikkert miljø, for alle de mindste. Det sker bl.a. ved gode rammer for personalet.
Det betyder også, at vi SKAL have kigget de fysiske rammer igennem, på vores institutioner. Lappeløsninger er netop kun lappeløsninger, men det virker som om en stribe lappeløsninger, næsten er blevet permanente. Det er ikke acceptabelt, hverken for børn eller personale. Vi skal ikke vente i årevis på at få nyt sand i sandkassen eller sat en ny gynge op, når den gamle er gået i stykker.
Vores klubtilbud fungerer godt og er populært, men vi skal have udvidet det til, at der er åbent alle dage. Vi skal prioritere vores SFO, den vi kalder SFO1. Men vi skal også have SFO2 på alle skoler. Børns fritid er vigtig og den skal de ikke bare tilbringe hjemme bag en skræm. Derfor skal vi også styrke vores klubtilbud, så der er klubtilbud flere steder og så de er åbne alle hverdage. Det fællesskab der kan skabes i vores forskellige fritidstilbud er uvurderlige og en stor bekæmpelse af ensomhed.
Børn/unges store forbrug af skærmtid, er et problem, for det øger ensomheden. Derfor lægger vi op til et nyt og forstærket samarbejde, mellem skoler/SFO, mv., og kommunens idræts- og fritidsorganisationer. Målet er enkelt; Alle børn skal dyrke en eller anden form for idræt, fritidsaktivitet, o.l. Alle ideer er velkomne – lad os nu få taget hul på det, der er blevet et kæmpeproblem – børns eskalerende skærmtid! Bare for god ordens skyld; selvfølgelig skal børn også fremover kunne spille PC og dyrke det fællesskab – men vi skal altså have styrket alternativerne.