<h1>SOCIALOMRÅDET</h1>

SOCIALOMRÅDET

Flere rådgivnings-tilbud omkring økonomi og gældshånd- tering

Større fokus på psykisk sårbare borgere

Forebyggelse og tidlig indsats rettet mod sårbare børnefamilier

Forebyggelse og fokus på psykisk sårbare i Kalundborg

Dårlig økonomi er invaliderende for dem der får ondt i pengepungen. Er man samtidig socialt udsat, kan det gøre ekstra ondt. Vi skal have flere rådgivningstilbud omkring økonomi og gældsrådgivning. Både for at kunne hjælpe de personer der har det svært, men også for at hjælpe kommunen som sådan.

De af os der køber ”Hus Forbi”, hos en af sælgerne, kan finde masser af artikler om folk, der har klaret sig godt i samfundet, men er blevet ramt af dårlig økonomi, måske endda en konkurs. Nogle af dem er røget hele vejen gennem systemet og er endt på gaden, uden håb eller fremtid. Det kan vi ikke, hverken som samfund eller kommune, være bekendt. Derfor er forebyggelse bedre end helbredelse.

Forebyggende tiltag er vejen til sunde og stærke fællesskaber. Vi skal sætte ind med opsporende og målrettede, tidlige indsatser, der hjælper familier og børn, inden problemerne vokser. Det handler om rådgivning, sociale initiativer og støtte til børn og familier med særlige behov, så alle kan føle sig trygge og have gode muligheder for at udvikle sig.

Der er heldigvis kommet større fokus på psykiske lidelser eller sårbarhed. For ensomhed og psykiske udfordringer er stigende – også i Kalundborg kommune, og det skal vi tage seriøst. Vi skal sikre at der er sociale netværk og fællesskaber for borgere i alle aldre og til dem, der oplever ensomhed eller psykisk sårbarhed. Vi skal styrke samarbejde med lokale aktører omkring mental sundhed og gøre det nemt for alle at få den hjælp, de har brug for. Det gør vi bl.a. ved at øge kendskabet til de frivillige aktører der er på området.

Jeg vil arbejde for, at det ikke skal være en kamp at få hjælp, hvis fx ens barn har udfordringer. Kommune og borgere skal ikke kæmpe med hinanden, men være i dialog om mulighederne, så man som forældre ikke skal kende alle love og paragraffer, for at få den hjælp man har ret til.